DSG Industri A/S i Haderslev søger medarbejder med erfaring indenfor silketryk og emaljeret glas
DSG Industri A/S er en af landets førende leverandører af unikke og avancerede produkter inden for glas. Det gælder både store og små mængder af standardløsninger samt specialløsninger. Med vores store erfaring inden for fremstilling og levering af glas til det danske og udenlandske marked, hjælper vores erfarne medarbejdere kunderne sikkert i mål med løsninger til byggeri og projekter gennem kvalificeret sparring, målrettede løsninger og personlig vejledning.
Arbejdet består primært i betjening af vores silketrykmaskine og roller coater til emaljeret glas.
Du har sammen med en kollega ansvaret for den daglige produktion af silketryk og emaljeret glas. Du vil bidrage med faglig viden og sparre med vores salgsteam, som står for kundekontakten og udarbejdelse af grafisk materiale. Der stilles høje krav til kvaliteten af vores produkter. Derfor forventes det, at du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og har sans for detaljer. Du er uddannet eller har tidligere arbejdet med serigrafi, det er ikke nødvendigvis glas du har arbejdet med.
Om jobbet:
– Print af negativ, belysning og fremkaldelse af serigrafirammer
– Blanding af farve herunder forståelse for farvesystem
– Opsætning af maskine og ovn
– Vedligeholdelse af maskiner
– Sikre produktkvalitet i forhold til kundernes ønsker og behov
– Det vil være en fordel hvis du både kan tale og skrive dansk og engelsk
Om dig:
Du har sans for detaljer og er kvalitetsbevidst, samtidig er du struktureret og mødestabil. Du udviser overblik og er god til at prioritere opgaver da vi har mange deadlines som skal overholdes. Du har et positivt mindset, let til smil, er en god kollega som er hjælpsom.
Det kan du se frem til:
Vi tilbyder dig en spændende fuldtidsstilling på daghold (37 timer) i en moderne produktionsvirksomhed. Der kan forekomme forskudt arbejdstid for at effektivisere produktionen.
Løn efter kvalifikationer og ansættelse i henhold til DI. Derudover tilbyder vi en arbejdsplads med gode arbejdsforhold og en aktiv personaleforening.
Kontakt:
Hviid & Larsen ApS står for rekrutteringen, hvis du ønsker at få uddybet stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Hoffmann på mail hof@dsgindustri.dk eller vores HR Partner Anna Larsen på al@hviidoglarsen.dk el. 22327232.
Ansøgninger vil blive behandlet fortrolig, og stillingsopslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.