DSG Industri leverer værnglas til Buchwalds Bro

DSG har leveret klart og bronze parsol værnglas med klar og mat EVA folie til altaner.

CASA har udviklet og opfører et større erhvervs- og boligområde på en centralt beliggende grund i Horsens for bl.a. AP Pension. Buchwalds Bro – en del af projektet – omfatter boliger og friplejehjem på 18.000 m2.

I den vestlige bygning opføres 70 lejeboliger. Det samlede areal for denne bygning er 6.400 m2.

I den midterste bygning opføres 75 plejeboliger opdelt i fem grupper med dertil hørende fællesarealer til ophold. Der etableres desuden et produktionskøkken, personalerum, spa/frisør, aktivitetssal og øvrige fælles- og servicearealer. Det samlede areal på friplejehjemmet er 7.600 m2 opført i seks etager.

Den østlige bygning er et højhus på 14 etager med 38 ejerboliger og et samlet areal på 4.000 m2. I stueplan etableres erhvervslejemål.

Byggeriet er Svanemærket.

Produktion, levering og montage: Børkop Industriservice A/S
Hovedentreprenør: CASA A/S
Arkitekt: Arkitema Architects
Glasleverandør: DSG Industri A/S

Foto: Børkop Industriservice A/S